Kennel Boxerkær
Artikel 1
Nogle dage er bedre end andre dage !
Om at træne og gå til lydighedsprøve i DKK
Ved Susanne Bech
Artikel vist i BOXEREN december 2004
Vi er de lykkelige ejer af en vidunderlig boxertæve ved navn Rikkie.
Rikkie bliver til daglig trænet i DKK's lydighedsprogram, og jeg tænkte,
at det måske kunne være sjovt for andre at læse om.
Vi har gennemgået hvalpe og grundkursus, samt gået på klasse I.
I øjeblikket træner vi på et klasse III hold, og altså sprunget klasse II over.
At træne på klasse III hold er meget anderledes end de andre hold forstået på den måde at man her træner i små grupper og så cirkulerer trænerne rundt ved de forskellige øvelser, der nu skal gennemgås den dag.
I denne sæson har vi været 26 på holdet og det er for alle racer. Træningen foregår på græsarealer ved en skole. Der er konstant forstyrrelser i form af børn eller voksne der spiller fodbold på den nærliggende fodboldbane, børn der løber og skriger, løber på rulleskøjter, skateboard, cykler, og unge på knallert.
Desuden er der mange aktiviteter på skolen, hvor der dermed er et rend af folk ud og ind.
Der kommer busser, biler og ryttere på heste, og der går får lige op til træningspladsen, som også er interessante hvis man er hund.
Der kommer folk og kigger på, og folk med løse hunde som de ikke kan kalde til sig o.s.v. Ja, jeg ved ikke om I kan forstille jer, hvordan det er at træne under de betingelser !! Det er ikke altid lige nemt når man er boxer ejer og har anskaffet sig en sund hund med stor nysgerrighed og med mod til at undersøge alt hvad der rør sig inden for en radius af en 1 km ! !
Nu er det heldigvis sådan, at alle de før omtalte ting heldigvis ikke foregår på en gang, men det er blot for at nævne hvad Rikkie og jeg kan komme ud for under vores træning.
Jeg vil gerne fortælle meget kort om lydighedsprogrammet for klasse I.
Programmet består af følgende momenter :
Tandvisning :
Lineføring : I gang, løb, vendinger og 2 skridt frem, 2 skridt tilbage.
Stå : Hunden skal stå i 15 sek. i en afstand af 5 m.
Spring : Hunden skal springe på F anvisning i en højde der passer til hunden, i vores tilfælde 60 cm. H og F mødes indenfor 5 meter efter springet, hvor H går på plads uden tegn fra F.
Stillingsskift : H tages i plads, linen tages af og øvelsen indexer i dæk. F går ca. 2 meter foran og står med front mod hunden og med mund og håndtegn får hunden op i sit, derefter i dæk.
Indkald : H er på plads ved F og linen tages af. F kan vælge at bede dommeren om at holde hunden, men behøver ikke, hvis H kan blive siddende mens F går 15 m væk. Der gives hundens navn og plads kommando.
Næseprøve : F får ved prøvens index udleveret en klods 2x2x10 cm, sætter fært på og den afleveres til dommeren til næseprøven. Dommeren lægger den klods med fært på, samt en klods uden fært ca. 10 cm fra hinanden og ca. 3 meter fra H og F.
H skal finde den rigtige klods med fært på, komme tilbage til F og sætte sig på plads og aflevere. Hvis bare H finder den rigtige klods er det OK, rigtig apportering er først et krav i klasse II.
Fælles dæk : Dette forgår typisk 6-7 hunde der ligger i dæk med ca. 3 meter imellem hver. F går 20 meter væk, og bliver stående der i 1 minut og går tilbage til H og får H i plads.
Helhedsindtryk : Der gives point for samarbejdet mellem F og H, og forståelsen for prøveprogrammet.
For alle øvelser gælder det at de slutter i plads.
Man består klassen hvis man får en 1, 2 eller 3 præmie, men der skal en 1. præmie til før man kan gå op til prøve i den næste klasse.
Nogle dage er bedre end andre dage.
Den 12. juni 2004 var en af disse dage.
Jeg var med Rikkie til international lydighedsprøve i DKK kreds 1.
Der var tilmeldt lige ved 50 hunde i alle klasser - 1, 2, 3, og elite. Rikkie og jeg skulle først op til sidst, når alle hunde havde været oppe, da hun var i løbetid.
Der var tilmeldt 18 hunde i klasse I, som vi skulle op i.
Vi fik 171 point ud af 180 mulige, og fik dermed en 1. præmie og blev 3. vinder. Den der vandt klassen var en Border Collie med 178 point og vandt dermed pokalen.
Ja, jeg blev helt HØJ af den oplevelse, og mægtig glad.
For at højne motivationen, gik jeg selv i gang med klikker træning 14 dage før prøven,
og man må sige at det bar frugt !
Jeg synes at det er dejligt at vise omverden, at boxeren ud over at være en legesyg
og dejlig hund alle henseender og en hund der altid er i et mægtig godt humør, også kan trænes til lydighed, hvor hunden også synes det er sjovt på den måde jeg lige har beskrevet.
Vi skal selvfølgelig videre i vores program, og klasse II prøven kalder ude i det fjerne.
Hele DKK's lydighedsprogram og regler kan i øvrigt ses beskrevet på DKK' s hjemmeside.
Jeg håber, at jeg med dette indlæg har skærpet nysgerrigheden omkring det at gå til lydighedstræning via DKK.
Kennel Boxerkær © 2004